OM

Japan er, selv under udefra kommende påvirkninger, tydelig rodfæstet i en stærk gammel kultur. KUNST i alle former er en synlig manifestation/ fortolkning af et lands kultur og sjæl. Vi vil med denne udstilling tage et lille kig på, hvordan to så forskellige landes kunstnere arbejder udfra det hver deres ståsted og baggrunde. 

Udstillingens titel  ‘間 MELLEMRUM’ kan fortolkes helt konkret; som kunstnere og værker, som er adskilt af vægge.
Eller kunstnerne kan tolke emnet frit; som afstand fx mellem de to kulturer, mellem kunstner og beskuer, mellem mennesker, beskueren som mellemrum, eller som tomrum, åbninger, intervaller, pauser, skel ..…

間 Mellemrum viser kunstnernes forskellige fortolkning af emnet.
Hvor stor indflydelse har de forskellige kulturbaggrunde på det? Hvori er forskelle og ligheder? Er ‘kunst’ et universelt sprog?
Udover at opleve de enkelte kunstneres værker og fortolkninger, kan publikum også deltage aktivt i et eksperiment i et af rummene.

Udstillingen foregår i Kunsthuset Annaborg, der administreres af Hillerød Kunstforening. Huset ligger smukt ligger ved indkørslen til Frederiksborg Slot omgivet af en have, hvori der også kommer værker af nogle af de udstillende kunstnere. 

FEJRING AF DANSK/JAPANSK KUNST OG KULTUR

OBS p.g.a. coronasituationen er denne festival også flyttet til april/maj – mere info følger.

I forbindelser med udstillingen arrangeres en dansk/japanske kulturfestival, som kommer til at danne baggrund for selve udstillingen. 

I Japan fejrer man kunst og kultur med en national helligdag “Bunka no Hi” (Kulturdag), der hylder alle kulturlivets mange facetter hvert år d. 3. november. Vi benytter lejligheden til en lidt længerevarende dansk udgave.
“BUNKA”, som vi har kaldt festivalen, finder sted i Hillerød i hele udstilllingsperioden.
Festivalen arrangeres som en paraply-event – forstået sådan, at alle med relevante emner ifht. japansk eller dansk japansk-inspireret kunst og kultur, kan byde ind med arrangementer og events, rundt i hele Hillerød.  

Festivalen viser via events og arrangementer forskellige sider af traditionel og moderne japansk kultur og den påvirkning vores forskellige kultur har haft på hinanden. Musik, foredrag, popkultur, litteratur, kunsthåndværk, videnskab, filosofi, sport……

Projekterne er et samarbejde mellem flere parter og aktører i hele Hillerød by.

Se mere på www.bunka.dk

 

bag om

Initiativet til udstilling og festival kommer fra duoen Helga Jensen og Yuko Takada Keller, der gennem næsten 20 år arbejdet sammen om mange både større og mindre kunst- og kulturprojekter.

Se fotos fra nogle af deres tidligere fælles projekter….

  

 

helga jensen

helga jensen

Initiativtager, kurator

 Min drivkraft er at bruge kunstens sprog til at bryde normale barrierer og kulturelle begivenheder til at hive mennesker ud af vante rammer og finde sammen i nye konstallationer end de kasser man normalt havner i. Jeg mener, det er vigtigt at undersøge både dét og dem, der er anderledes end vi kender – for på den måde lærer vi, hvem vi selv er.  

cv helga jensen  

yuko takada keller

yuko takada keller

Konsulent, kunstner

Japansk kunstner, der har boet i Danmark siden 1997. Udstiller i Danmark, andre europæiske lande samt i Japan. Kurateret udstillinger for japanske kunstnere i Danmark og danske og medarrangør af udstillinger og koncerter under sine udstillinger. Yuko deltager desuden selv som en af de japanske kunstnere.

yukotakadakeller.com

hillerød kunstforening

hillerød kunstforening

Hillerød Kunstforening holder til i Kunsthuset Annaborg.
Siden 1984 har Hillerød haft en kunstforening, for tiden afholdes ca. 9 udstillinger årligt. Foreningen arrangerer også udflugter, kunstbesøg og mødeaftener med kunstforedrag. Foreningen har for tiden ca. 300 medlemmer.
Hillerød Kunstforening stiller Annaborg til rådighed og indgår både i samarbejdet omkring udstillingen og kulturprojektet Bunka.

 hillerodkunstforening.dk

Åbningstider

Hver dag kl. 12-17
Mandage dog lukket

Annaborg

Frederiksværksgade 2A
DK – 3400 Hillerød

Kontakt

info@mellemrum.art

Kurator Helga Jensen
helga@kulturstoberiet.dk
+45 2190 7622